- hovedfokus bliver at drive kommerciel vækst
Odense, Danmark, den 22. februar 2024 - Quadsat, som er specialist i UAV-baserede løsninger af RF-målinger, har udnævnt Karina Bergstrøm Larsen som ny bestyrelsesformand.
Karina tiltræder denne position med bred erfaring fra satellitindustrien, idet hun succesrigt har grundlagt og skaleret sin egen virksomhed, for efter en årrække at gennemføre et triumferende salg af virksomheden til Honeywell Aerospace. Karina er nu uafhængig konsulent inden for satellit- og luftfartsindustrien og bruger desuden sin tid på at være mentor og opfordre piger til at forfølge en karriere inden for STEM.
Karinas udnævnelse kommer i forlængelse af, at Torben Frigaard Rasmussen fratræder sin rolle som formand efter at have spillet en afgørende rolle i at sikre en betydelig Serie A-finansieringsrunde på 9 millioner euro til Quadsat sidste år. Hans lederskab har været afgørende for at sætte scenen for Quadsats ekspansion og teknologiske fremskridt. Torben fortsætter med at være tæt knyttet til Quadsat som aktionær og betroet rådgiver.
Om formandsskiftet udtaler Torben Frigaard Rasmussen: "Jeg er utrolig stolt over de fremskridt, Quadsat har gjort under min ledelse. Karinas udnævnelse markerer et spændende nyt kapitel for virksomheden, og jeg har fuld tillid til hendes evne til at bidrage til Quadsats fremtidige succes."
Karina Bergstrøm Larsen tilføjer: "Quadsat har udviklet en banebrydende teknologi til satellitkommunikationsindustrien, og virksomheden oplever allerede stor interesse fra markedet. Efter at have kendt Quadsat i flere år ved jeg, at vi deler samme passion og dedikation for innovation og ekspertise, og jeg glæder mig til at arbejde sammen med holdet for at øge den kommercielle vækst."
Quadsats unikke testløsninger demokratiserer nøjagtig test og optimering, hvilket muliggør, at netværksejere til enhver tid kan tilbyde en verdensklasseydelse til deres kunder. Denne omkostningsbesparende, skalerbare og præcise metode forenkler antennetestning, samtidig med at den er globalt tilgængelig.
Joakim Espeland, CEO og stifter af Quadsat, udtaler: "Jeg vil gerne udtrykke min dybfølte taknemmelighed til Torben for hans lederskab og dedikation for Quadsat. Hans rådgivning har bestemt været afgørende for vores vækst. I vores rejse videre til næste fase ser jeg frem til at arbejde sammen med Karina. Jeg ved, at hendes lederskab og strategiske skarpsindighed vil sætte os i en stærk position til at udnytte nye muligheder og føre an i udviklingen af satellittestløsninger."
Quadsat vil være udstiller på Govsatcom i Luxemborg den 22. februar 2024 (stand 28), EuCAP i Glasglow fra den 18. til 22. marts 2024 og på Satellite 2024 i Washington fra den 19. til 21. marts 2024 (stand 1347).
· SLUT –
Om Quadsat
Quadsat optimerer verdens radiobånd med sit system til test og verifikation af radiofrekvensudstyr. Teknologien er fuldt automatiseret, fleksibel og lokalitetsuafhængig og kan skaleres. Den ændrer, hvordan antenner testes. Quadsat-teamet består af eksperter inden for robotteknologi og radiofrekvens, hvilket resulterer i en løsning, der opfylder specifikationerne for test af satellitantenner. Systemerne består af topmoderne droneteknologi integreret med en brugerdefineret RF-payload samt automatiserings- og målesoftware. Quadsat støttes af Space Tech-fokuserede Seraphim Space og den danske stat EIFO. Yderligere oplysninger om Quadsat er tilgængelige på www.quadsat.com.
Mediekontakt:
Helen Weedon
+44 7733 231922
hw@quadsat.com